Jeg tror, du havde glemt den der. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. På en rude. Jeg tegner dine diamond-eyes i et par strofer af wow. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.