Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Som at læse glemte aviser. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Under den blå, blå himmel. Solens pind.

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Og vi vågnede. Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn.