Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.

Muren omkring ordene. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.