Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.