Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Luften og jordens sange. Sætningerne er et hav.