Var disse linjer virkeligt virkelige? Dagene. Ugerne. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Intet ligger bag intet. Om morgenen synes mørket at rykke tættere på min hud, og der er en ulykke som flimrer inde i mine øjne. Dine grene skygger for min mund. Kalken. Et stort papir.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.