Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Alting ligger bag alting. Fra de største linjer finder vi hver aften – i det mørke mørke som er mørkt – frem til de ubetydeligste videnskabelige sandheder. Det generte i skriften. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Lige strejfe med læberne ned gennem siderne.