Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje.

Stofferne.

Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Jeg skriver på mine fjender, fak dem i hjernen.