Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Nu er der en uro i kroppen. I den periode: udsigten, stilheden. Min skrift er farvet af sig selv. Jeg prøver at tegne dine sætninger. Provinsen og gågadens sange. Jeg fortæller jeg fór vild i den ørken.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.