Uforståelige sætninger at klæde sig i. En uro i kroppen. Kan jeg skrive sådan? I månen – wowow – viser natten sine inderste tricks. Min skrift er farvet af sig selv. Du i mit vindue, i min vindueskarm. Du foldede dig ind i mine ord. Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter.

Hvor længe havde du drevet i vinden?