Intimiteten i skriften. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille.

I den periode: udsigten, stilheden. Gennem hullet i muren. Har vi forskellige øjne? Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. Var du nattens fortvivlede stilhed? Ordene, små toppe af skum. Mørket fulgte mig blødt, og jeg trak på det sprog, som tøvede ved det yderste landskab.

Du mod de kommende kyster.