Landskab d. 5.07.12 21.59.18 til 22.00.44

Bagefter tronede ulæste bøger sig op. Havde du kysset en anden? Jeg var faldet: en plettet søvn, en dyb melankoli igennem landskabets sorg. Stod imod, men skrev: intet.

Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge. Du foldede dig ind i mine ord. Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys. Du i mit vindue, i min vindueskarm.

Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide.

Skriv et svar