Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften.

Giver det mening? På det tidspunkt slackede vi mens dagene gik ind mellem nætterne. Hvilke krystaller lyste i dine ord? Jeg, du, den. Du siger noget om solen. Hvad vil disse knuste sætninger? Farvede ordene milde. Diamanterne. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Jeg lyttede til dit hjerte. Når du siger mit navn, svarer min krop. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.