I bussen skrev jeg en sms til dig. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Det var før du kunne forsvinde. Farvede et sår i dit første ord. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Rundt omkring de milde lysninger, sådan at gå dér alene blandt ord.

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.