Jeg sejlede ind mellem dine øjne og kyssede bjergenes matte ud gennem skygger. Vigtigste. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Om morgenen synes mørket at rykke tættere på min hud, og der er en ulykke som flimrer inde i mine øjne. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger.