Dine sætninger.

Luften og jordens sange. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Den bekymrede er ude af sig selv.

Sådan her sejlede mine nætter. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste.

Du siger noget. Der er en som dresser up til dans.