Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Om morgenen synes mørket at rykke tættere på min hud, og der er en ulykke som flimrer inde i mine øjne.

Sådan svarede du. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.