Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Træerne. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Den sindssyge himmel. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.