Var det bare regnen? Silicium. Du. Jeg skriver dagen igang, stille. Af alt det lysende, reflekterende, matte. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Jeg gik i den vildeste drone mens himlens funk trak i tøjet til natten tog over.