I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Du siger noget om solen. Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Og vi.

Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.