Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften.

Sådan svarede du. Jeg tegnede din hud på alting.

Du trak de yderste bjerge. Kan jeg være?

Omkring de tøvende stjerner, tingene. Vi er fresh af forelskelse, knus solen og månen mod vores læber: until dawn! Yir!