Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Det var før du kunne forsvinde. Jeg var nøgen. Jeg læste en linje af sol: Jeg går på sol, jeg kender ikke til andet end sol.

Så var der en, der sejlede i solnedgangens ensomhed. Ilden.

Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.