Samtale d. 5.07.12 14.32.57 til 14.34.48

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv. Udsagn. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop.

Skriv et svar