Jeg ser dig, ser dig, ikke. Sætningen løb videre igennem kæben. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Regnen, vinden imellem dine læber.

Du skrev et sår i min fremtid. Dit navn var alt jeg hørte. Skovene. Lå vi i bjergkæder henover krøllede lagner? Mine linjer kommer igen. Jeg, den skrøbelige sandhed. Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende. Jeg gik ture alene, lyttede til andres kærlige samtaler.