Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Blæste det virkeligt?

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Bordet vipper.

Intet, jeg modtog intet.