Din krop? Og dén himmel; det var en sindssyg nat. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Lyset i ørknen i udsigten. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste.