Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. Jeg ryster en tilfældig bog.

En regning. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Ordene, syrlige rifter af blod. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ. Så var der en, der lyttede til skovene. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn.