Hvad tæller du til? Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Du kan være i dette landskab. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Et genert, et intimt rum. Sammen lå vi og kortlagde: Gik vi igennem bjerge af langsommelighed?
Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.