Vi, hudløse. Mening? Dette tilfælde:

I bussen til dig. Jeg på din hud. Ord. Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden. Jeg har plads i min hud. Det er vinden gennem sivene. Men noget blev i de tomme haller. Rifterne, rifterne. Var det skovene?