Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Jeg tror, du havde glemt den der.

Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Jeg er på den anden side af havet.