Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Som i morges. Du må ikke. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Vi har hverken gardiner eller travlt. Nu driver mine drømme ud i et hårdere, en sværre tid. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste.
Rifterne, rifterne. Jeg hader at vågne og se dig vågne.
Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?