Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Jeg har skrevet et kort til dig.

Under den blå, blå himmel. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.