Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Nordlysets techno, synger du, er det fremmede sprog. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller.

Det var dele af dine koder der sled kys fra et lukket system. Gaderne drak igennem øjne af klarhed, øjne af lys. Sætningerne er et hav. millioner år gammelt glas i den mørkeste ørken. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab.