Landskab d. 7.02.15 12.47.39 til 12.49.41

Hvad vil disse knuste sætninger? Hvilke krystaller lyste i dine ord? Var disse linjer virkeligt virkelige? Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Ilden. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften.

Jeg fandt en linje et sted under min reol. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Ordene, små toppe af skum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *