Der var noget som åbnede sig. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke.

Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke.

Jeg forsvinder ikke. Jeg forsvinder ikke.