Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Og tænkte kun på den gennemgribende stilhed, kedsomheden i den første linje. Vi tænkte på sammensmeltninger, forvitringer, fordampninger. Jeg skriver dagen igang, stille. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.