Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene.

Der hang figner henover udsigten.

Bag træerne. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Sætningerne er et hav. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. I den periode: udsigten, stilheden.