Sådan er det. Markerne, du?

Det er bare.

Luften og jordens sange. Giver det mening?

Bøgerne tegnede deres egen retning. Var jeg stille? Jeg skrev mig vild i de dage. Ikke var muligt at komme derind. Skriv mig ind i dine læber.

Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).