Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Sådan svarede du. Dagene. Ugerne. Jeg skrev mig vild i de dage. I bussen skrev jeg en sms til dig.

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Træerne. Du, dine øjne. Farvede ordene milde.