Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. Luften og jordens sange.

Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.