På broen over søerne sad jeg og så mågerne, duerne, svanerne danse i vinden. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.

For hvert lag af betydning i stenene. Rundt omkring stod bjerge af andres ord. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Der var noget som åbnede sig. Ikke søge ly i den flod.