Vi er en samtale bag øjnene. Jeg sejler: alting sejler! Det er noget med steder, som siver fra kodningen og fryser: alting stivnet. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Den skrøbelige. Hvilken dag fulgte efter dagen? Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Gennem hullet i muren. Du, solen.

Et sted er der en. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind.