Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Dagene. Ugerne. Hvad skulle glemmes? Den afklarede himmel. Vi har hverken gardiner eller travlt. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Dine diamanter lyser i min mund. Det er wack! Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.