Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Kan jeg skrive sådan?

Ikke var muligt at komme derind. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. På gaden satte du solen i nyt-gear – strålende – dagen var strålende, solen var strålende, i dine hænder sejlede nye imponerende lys. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Den sindssyge himmel. Et genert rum, et intimt rum.