Samtale d. 11.08.14 11.48.12 til 11.52.11

Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Når vores kroppe er hinanden. Kan jeg være i dette landskab? Trak jeg de yderste? Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Sætningerne er et hav. Vidste du det? Jeg, tøvende. Jeg var din krop.

Det var ikke markerne jeg kom fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *