Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Jeg skrev intet ned i den periode.

Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Det gør ikke noget. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.