Vi, de uddøde arter. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.