Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Og en anden dag: Solstorm. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Har vi de samme øjne? På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje.