Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Vidste du det? Jeg skrev mig vild i de dage. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Sætningerne er et hav. Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Ordene, små toppe af skum. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.