Det gør ikke noget.

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Jeg læste dine linjer. Dagene. Ugerne. Dagene. Ugerne. Der var noget som åbnede sig.

For hvert lag af betydning i stenene.